TILBAGE FREM

Christian Holm forlænger med LTH

fredag 9/2 KL. 14.28

Det er med kæmpe stor glæde at vi kan meddele at Christian Holm forlænger med LTH.

"Christian Holm er en af holdets kulturbærer som har en stor betydning for klubben, da han går forrest med de værdier, som vi gerne vil være kendte for: Fight, Engagement og Ærgerrighed. Uanset om der er tale om træning eller kamp, stiller Christian store krav til både sig selv og sine omgivelser og er med til at højne niveauet.

I moderne håndbold er det vigtigt med spillere der kan begå sig i begge ender af banen og her har Christian evnerne der gør ham til en rigtig god 2 vejs spiller, som efter en længere periode uden større skader har været en stor profil for LTH.

Samtidig er det vigtigt at vi som klub, i jagten på overlevelse i ligaen, har nogle spillere som på trods af andre muligheder, forlænger deres aftale og tror på projektet." Sportschef Lars Broe

Om forlængelsen siger Christian Holm selv:

"At forlænge min kontrakt var et naturligt valg for mig, da jeg føler en stærk forbindelse til holdet organisationen og vores fantastiske fans. Vi har opbygget en stærk kultur i klubben, hvor vi støtter hinanden både på og uden for banen og et miljø, hvor vi alle stræber efter at blive bedre hver dag. Jeg tror på, at klubben har potentialet til at opnå endnu større succes, og jeg ønsker at være en del af den rejse. Jeg ser frem til at bidrage med erfaring og indsigt i et nyt kapitel med en ny træner, hvor kontinuitet både i spillet og i kulturen forhåbentligt kan hjælpe os til endnu større præstationer."

Sørg for at give Christian og drengene kæmpe opbakning på lørdag mod REH.