lørdag 13/12 KL. 14.25
Lemvig-Thyborøn Håndbold kan med stor glæde meddele, at stregprofil Niels Lindholt har forlænget sin kontrakt med klubben frem til sommeren 2028.
Niels Lindholt kom til LTH i 2014, oprindeligt tiltænkt en rolle på 2. holdet i 2. division. Takket være en imponerende træningsdisciplin og en konstant udvikling tog han skridtet op til ligaholdet, hvor han med tiden blev en af de bærende kræfter i både forsvar og angreb.
I 2018 gik turen hjem til TTH Holstebro, klubben hvor hans håndboldrejse begyndte. Efter en afstikker på to sæsoner i TTH Holstebro vendte han i 2020 tilbage til LTH, hvor han i dag er i gang med sin 10. sæson.
I foråret rundede han desuden 200 kampe for klubben og med den nye aftale sikrer LTH, at Niels Lindholt når mindst 12 sæsoner i den røde trøje.
“Jeg er utrolig glad og stolt over at kunne forlænge min kontrakt i LTH. Jeg føler mig hjemme i klubben – både på og uden for banen.” siger Niels Lindholt om forlængelsen
Niels uddyber sin beslutning med stor tro på klubbens fremtidige projekt:
“Jeg har en stor tro på projektet, og jeg vil elske at være med til at spille klubben op i ligaen igen.”
Sportschef Lars Broe glæder sig ligeledes over at bevare en af klubbens mest stabile figurer og fremhæver Lindholts betydning for miljøet.
“Niels har været i LTH siden 2014, lige med to års afstikker til TTH – så det er en af vores kulturbærere, der vælger at klø på og har lyst til endnu mere. Det er jeg selvsagt rigtig godt tilfreds med.”
Lars Broe fortsætter og peger på Lindholts kvaliteter i hverdagen og i kampene:
“Niels er ikke den, der råber højest, men han har uanset træner været første mand på holdkortet. Han går altid forrest, når der skal fightes og slås – både til træning og kamp.”
Forlængelsen passer samtidig ind i klubbens strategi om at skabe kontinuitet og stabilitet i truppen. For en måned siden forlængede både Kim Sonne og Fredrik Clementsen deres aftaler, og nu følger endnu en vigtig brik.
“Så i vores ambitioner om at skulle spille med om de helt sjove pladser næste sæson, er det en vigtig brik, der nu er på plads.” afslutter Lars Broe
Lemvig-Thyborøn Håndbold ser frem til at fortsætte rejsen med Niels Lindholt i den røde trøje – og til at skabe endnu flere stærke øjeblikke sammen i Jysk Energi Arena.
Niels personlige sponsor er:
