TILBAGE FREM

Nederlag til Skjern

onsdag 27/9 KL. 20.44

Lemvig-Thyborøn skulle onsdag aften forsøge at jagte en overraskelse og tage den første sejr siden 2009 på udebane mod Skjern Håndbold. Den mission viste sig at blive svær som forventet. Efter fire minutters spil var LTH bagud med 3-0.

Defensiven og målmandsspillet, som ellers var rigtig godt mod TTH Holstebro, var i onsdagens kamp mod Skjern ikke på samme niveau. I den anden ende blev der lavet for mange fejl, og derfor kunne Skjern gå til pause foran med 19-13.

Det krævede en anden gejst og et usandsynligt højt niveau i anden halvleg, hvis LTH’erne skulle komme tilbage i opgøret. Sensationen udeblev og Skjern tog en sikker og fortjent sejr på 35-27.

Lemvig-Thyborøn måtte til dagens opgør undvære Christian Holm, Jon Katballe og Mats Gordon som alle sad ude med skader.

Næste opgave for Dennis Bo Jensens tropper er på onsdag, hvor Mors-Thy kommer på besøg i Jysk Energi Arena. Billetsalget er i fuld gang, og der er allerede rift om siddepladserne.

KØB DIN BILLET HER

Slutresultat: 35-27 (19-13)

SH-udvisninger: 5, LTH-udvisninger: 4

LTH-målscorere:
Jeppe Gade 9 mål
Vilhelm Poulsen 5 mål
Tobias Bay 2 mål
Fredrik Clementsen 2 mål
Emil Jensen 2 mål
Emil Jessen 2 mål
Lasse Pedersen 1 mål
Niels Lindholt 1 mål
Jens Kvist 1 mål
Tobias Myssing 1 mål
Jorn Smits 1 mål