TILBAGE FREM

Kampoptakt: LTH vs. SønderjyskE

lørdag 6/5 KL. 13.40

FOTO: christinabundgaardphotography.com

Der resterer to kampe i nedrykningsspillet, og det bliver to finaler for LTH'erne. Lemvig-Thyborøn har stadig 0 point i puljen, mens Nordsjælland har to point og er bedre indbyrdes. Derfor kræver det to sejre i de sidste to kampe, mens Nordsjælland maks må få et point mod Mors-Thy, hvis drengene skal kunne undgå playoff-kampe mod Team Sydhavsøerne om en plads i HTH Herreligaen.

Den første "finale" spilles søndag eftermiddag i Arena Vestjylland Forsikring, når SønderjyskE er modstanderen. Sønderjyderne kom over i puljen med to point, og det er sidenhen blevet til en sejr over Nordsjælland og senest et nederlag til Mors-Thy. Med de fire point er de allerede sikret på at undgå sidstepladsen i puljen.

LTH har indtil videre også spillet to kampe i puljen, hvor det er blevet til to snævre nederlag mod Mors-Thy og TTH Holstebro. Søndag skal marginalerne og de sidste procenter over på vestjydernes side, hvis der skal point i hus.

Kampen fløjtes i gang klokken 15, mens Nordsjælland møder Mors-Thy på udebane klokken 14. Der er derfor lagt op til en spændende eftermiddag for LTH'erne, som skal ud og jagte en sejr for at holde sig i live i nedrykningsspillet.

Kampen vises direkte i Tophåndbold appen, mens det også er muligt at følge med via liveupdates på vores Instagram-konto. Der er stadig ledige billetter til kampen, så vi håber på stor opbakning til drengene.

DOWNLOAD TOPHÅNDBOLD APPEN

FØLG OS PÅ INSTAGRAM

KØB DIN BILLET TIL KAMPEN HER