mandag 9/2 KL. 16.00
Lemvig-Thyborøn Håndbold kan med glæde meddele, at Skovgaard Energy igen i år deltager som holdejere ved Jysk Energi Rally, der afvikles fredag den 27. februar i Jysk Energi Arena.
Jysk Energi Rally er et fast og vigtigt arrangement i klubbens kalender og fungerer som en aktiv optakt til hjemmekampen mod Norddjurs Håndbold. At Skovgaard Energy endnu en gang har valgt at bakke op som holdejere, er et stærkt signal om det gode samarbejde og den lokale opbakning til klubben.
Arrangementet er åbent for alle og samler både sponsorer, fans og samarbejdspartnere til en aften med spinning, fællesskab og håndbold.
Dørene åbner kl. 17.00, hvorefter Jysk Energi Rally køres fra kl. 17.30 til 18.30. Aftenens kamp fløjtes i gang kl. 19.30 i Jysk Energi Arena.
Lemvig-Thyborøn Håndbold ser frem til endnu et vellykket Jysk Energi Rally og takker Skovgaard Energy for den fortsatte opbakning.
