torsdag 5/2 KL. 16.00
Forberedelserne til Jysk Energi Rally er i fuld gang, og Lemvig-Thyborøn Håndbold kan nu løfte sløret for, at Round Table igen i år er med som holdejere, når arrangementet afvikles fredag den 27. februar i Jysk Energi Arena.
Round Table har gennem flere år været en del af Jysk Energi Rally som cykelejere og bidrager både med engagement og energi, når cyklerne ruller. Der er derfor stor glæde i klubben over, at Round Table endnu en gang har valgt at bakke op om arrangementet.
Jysk Energi Rally afvikles som optakt til hjemmekampen mod Norddjurs Håndbold den 27. februar og der er åbent for alle, der har lyst til at være en del af en aktiv og stemningsfuld aften i Jysk Energi Arena.
Dørene åbner kl. 17.00, hvorefter Jysk Energi Rally køres fra kl. 17.30 til 18.30. Aftenens kamp fløjtes i gang kl. 19.30.
Lemvig-Thyborøn Håndbold ser frem til en aften med fokus på fællesskab, spinning og håndbold – og vi ser frem til igen at byde Round Table velkommen som en del af Jysk Energi Rally.
