mandag 16/2 KL. 16.00
Opbakningen til årets Jysk Energi Rally fortsætter med at vokse, og Lemvig-Thyborøn Håndbold kan med stor glæde meddele, at Havskov Svineproduktion og Tönnies Livestock igen i år deltager som holdejere ved arrangementet.
Den fortsatte støtte fra lokale og nationale samarbejdspartnere er en vigtig del af fundamentet omkring Jysk Energi Rally. Engagementet bidrager både til fællesskabet i og omkring klubben samt til de sportslige ambitioner i LTH.
Jysk Energi Rally afvikles fredag den 27. februar i Jysk Energi Arena og fungerer som optakt til aftenens hjemmekamp mod Norddjurs Håndbold.
Dørene åbner kl. 17.00, Rallyet køres fra kl. 17.30 til 18.30, og kampen fløjtes i gang kl. 19.30.
Lemvig-Thyborøn Håndbold ser frem til endnu en vellykket Rally-aften og takker for den fortsatte opbakning.
